Brugere på Scratch

Lærervejledning

HVORFOR SCRATCH?

Når eleverne er oprettet som brugere i Scratch har de adgang til et kæmpe bibliotek af Scratch programmer, som andre brugere har lavet. Der er også et forum, hvor man kan få hjælp og man kan indgå i online fællesskaber, hvor man samarbejder om at skabe programmer.

Det er uden tvivl det største online kodefællesskab for børn og unge - og det er helt unikt!

Du finder scratch på: https://scratch.mit.edu/

ELEVER UNDER 13 ÅR?

Alle elever kan oprette en konto på Scratch, men hvis de er under 13 år, skal de have deres forældres accept. Man kan ikke oprette sig som bruger på Scratch uden sin forældres mailadresse, med mindre man lyver om sin alder.

Er eleverne over 13 år, kan de blot oprette sig som brugere. Nogle elever har sikkert allerede gjort det.

METODE 1 (Anbefales) - Læreren laver en "underviser konto". Eleverne kan herefter oprette sig uden brug af mail eller forældres accept.

  • Du skal oprette din "underviser konto" nogle dage før eleverne skal bruge Scratch
  • Du opretter en klasse på din Scratch konto som eleverne melder sig ind i via et link.
  • Eleverne har nu hver deres helt almindelige Scratch konto.
  • De har også et klassefællesskab, hvor de kan se hinandens delte projekter.
  • Du kan også se elevernes delte projekter og hjælpe dem online.
  • Du kan oprette "Studier" (samlinger) for klassen, og bede eleverne lægge deres programmer i dem. Et studie kunne f.eks. hedde "kodechamp" - så er alle elevernes spil til kodechamp lagt i denne "samling" og de kan se, afprøve og hjælpe med hinandens programmer. Du kan oprette alle de studier du vil.

Det er NEMT og SMART!

Se videoen her, så du kan se hvordan du skal gøre

METODE 2 - eleverne opretter sig som brugere hjemmefra med forældrenes mail.

Bed forældrene om at hjælpe elever under 13 år med at oprette sig som brugere hjemmefra.